Nu sidder vi i Kathmandu, hvor vi har vaeret i snart 14 dage, og vi har endnu ikke fortalt om vores homestay i Makaibari.

Vi tog toy train fra Darjeeling mod kurseong, hvorefter vi tog en jeep mod Makaibari. Her blev modtaget af fyr som var en del af et frivilligt projekt i makaibari. Han tog os hen til den familie som vi skulle overnatte hos. Boernene var dem der kunne mest engelsk saa de blev sendt ind paa vores vaerelse for at “underholde” os, hvilket var ret hyggeligt. Pigen i familien paa 11 aar ville gerne vise os rundt i theplantagen, og vi gik en lille tur rundt (dog vidste hun ingenting om teen), saa vi blev senere moedt af hendes onkel, som kunne fortaelle os en hel masse. Udsigten over bjergene fuldt med lange temarker var storslaaet. Han var virkelig soed og var meget interesseret i, at hoere om forholdene i Danmark og diskutere politik. Om aftenen fik vi lov til at hjaelpe med at lave mad – Momo, en slags pasta med fyld (lige noget for Maja). Det var ret sjovt, men de grinede af os fordi vi var saa daarlige til at forme dem. Naeste dag saa vi tefabrikken og var i marken sammen med tyve kvinder for at plukke tebladene, endnu engang blev der grinet af os. Det var en helt specielt oplevelse at se hvordan deres arbejde i marken var. Vi fik koebt noget te med hjem, men bagefter var familien saa soede at give os noget ekstra – hvis vi lovede ikke at sige det paa fabrikken

Herefter gik den lange transport til Nepal igang, hvilket skulle vise sig at blive lidt stressende. Vi havde faaet at vide at vi kunne naa bussen hvis vi tog afsted fra Makaibari ved middagstid, men hvad vi glemte var, at vi lige skulle have lagt en “indisk” time oveni. (alt gaar langsommere i Indien, 5 danske min er 30 indiske). Meen vi naaede det heldigvis lige.