Efter ankomsten til nepal (har faaet et hotel med nogle gode senge) blev vi straks headhuntet af en mand som ville saelge os trekkingtur, safari osv. Vi fuglte med ham for at se hvad han havde at tilbyde og han viste sig at vaere til at stole paa. Saa vi bestilte en 8 dages trekkingtur til nationalparken Langtang.Vi blev i Kathmandu i to dage for at faa slappet lidt af inden vi skulle anstrenge os i bjergene.

Dag 1: Moedte vores naesten ikke engelsktalende guide, som baade af udseende og vaeremaade om BS, hvilket derfor blev hans kaelenavn.
9 timer i en overproppet bus + folk ovenpaa bussen, endnu en oplevelse med i bagagen. Vi havde troet, vi ankom til et lille tehus, men fik et vaerelse med eget bad – saa vi blev overraskede, men dejligt at kunne sove ordenligt.

Dag 2: Trekkede i 9 stive timer opad og var lige ved at tude, inden vi endelig ankom ( lige foer det blev moerkt) til tehuset. BS havde hele dagen baaret over med os ved at grine lidt af vores ynkelige atitude. Allerede ved middagstid var vi klar til at laegge os ned, saa de naeste 5 timer var haarde. Meen naesten ingenting stikker naturen i Himalaya saa det var en smule oploeftende.

Dag 3: 8 timer opad, dog knap saa meget som foerste dag. Bjergene varierede fra klipper til skov men hele tiden langs en flod, saa vi kunne hoere vandet bruse. Vi naede til byen Langtang 3500 m, hvor vi, efter en smule omlaegning i planerne, skulle overnatte i to naetter.

Dag 4: Planen var at vi skulle til et udsigtspunkt laengere oppe og i starten var vi klar til at vende om igen, fordi vores ben var smadret, men vi fortsatte, og kun en halv time foer punktet fik Maja hovedpine og kvalme, saa hun maatte tage piller og vi blev noedt til at vende om. Dog gik der kun kort tid foer hovedpinen var vaek igen. Vi valgte at gaa tilbage til tehuset og slappe af. Fik middagsmad hos en familie som var blevet hjulpet af nogle turister – en rigtig oploeftende oplevelse.

Dag 5: Denne dag skulle vi til at ned igen, og vi saa frem til at det skulle gaa nedad, men men naar det gaar nedad i 8 timer, saa er det lige saa slemt som at gaa opad i 8 timer, saa da vi kom til Bamboo i 1900 m hoejde, var vores taeer, knaeer og laar bare helt smadrede, og der oenskede vi at vi ikke skulle gaa mere.

Dag 6: Vi var vaagnet om natten af en lille mus som loeb over Mias hoved, saa de sidste timer fik vi ikke saa meget soevn, da vi frygtede den ville komme igen. Da vi stod op valgte vi pga. Mias oemme knae og Majas efterkvaler, at vores tur bare skulle stoppe nu, saa vi vandrede tilbage til start byen, hvor vi blev en nat, for at tage bussen tilbage til Kathmandu morgenen efter.

By the way normalt ville denne tur tage 12 dage, men de syntes vi kunne klare det paa 6, selvom vi havde fortalt vi var i daarlig form, uerfarne og begge har astma, saa skulderklap til os. (Dette fik vi ogsaa af en aeldre mand som synes det var fornemt at vi bar vores bagage selv)

Manga knus fra herlige Kathmandu